To be or not to be 2 – kopimappe (inklusive CD)

To be or not to be 2 – kopimappe (inklusive CD)

To be or not to be 2 – kopimappe (inklusive CD)

At anvende musik i sprogundervisningen er ikke nyt.
Det har man gjort i rigtig mange år. Det nye ved vores indgangsvinkel i forhold til andre udgivelser med sprog og musik, er imidlertid at vi udelukkende behandler grammatisk stof, samt at vi lægger op til, at musikken kan spilles og synges af eleverne selv.

Derfor har vi også gjort meget ud af at lave et brugervenligt nodebillede, så man forholdsvis let kan komme i gang med selv at spille sangene, og derved musicere grammatikken ind under huden. Man kan også synge med på karaoke-udgaverne af sangene på CD’en.

311,25 kr

Tilføj til kurv

Mere info

Forfatter: Andreas Molbæk Hansen og Henrik Svenningsen
Antal sider: 30
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-91117-18-3

Undervisningsmaterialet er ikke ment som en ´konkurrent´ til den eksisterende grammatik-undervisning i faget engelsk, men er tænkt som et supplement til denne. Vi følte at der manglede en anden indgangsvinkel til det grammatiske stof, der jo som regel er den mest kedelige og tørre del ved al sprogindlæring. Netop på grund af grammatikken bliver mange ikke så dygtige til et sprog, som de kunne være blevet. Det har vi som sagt forsøgt at råde bod på, ved at bruge sangen og musikken som hjælpe- og motivationsmiddel.

Ideen til efterfølgeren ”To Be Or Not To Be 2” opstod, da vi indså at der på engelskholdene rundt omkring på folkeskolerne var behov for, at materialet kom til at omfatte en lidt større del af grammatikken, end der er tale om på den første CD.

På 2’eren tager vi således bl.a. fat på datidsformer, ’ing-former’ og sætningsanalyse.

Det er dog igen krydsfeltet mellem musikalsk oplevelse og sproglig indlæring, der har været drivkraften bag materialet.

Endelig skal det nævnes, at CD’en denne gang indeholder en større mængde ”speak” – altså indspillet tale i stedet for decideret sang – idet vi har vurderet, at det var nødvendigt at få forklaret lidt flere grammatiske problemstillinger ned i detaljen – detaljer som er af en sådan art, at eleverne ikke vil kunne drage fordel af at synge dem.